Friluftstur uge 35

Efter en lang sommerferie, skulle vi igang igen på andet vis end normalt. Mit fjerde år er startet, og tiden er simpelthen gået så stærkt. Et halvt års idræt tilbage, og så min bachelor der skal skrives og så er jeg uddannet folkeskolelærer. Skræmmende, men samtidig glæder jeg mig helt vildt! 

Desværre fik jeg ikke den bedste start på første skoleuge, da jeg havde haft hold i ryggen ugen op til. Udover det er uheldigt, var det selvfølgelig også i Spanien uheldet var ude, hvilket gjorde det lidt sværere at komme til behandling. Jeg vidste derfor at turen ville blive mere krævende end ellers. Dog så var der ingen vej udenom, da jeg skal og vil til eksamen til februar og gerne ville have oplevelsen med min dejlige studiegruppe. 

Turen til Møn foregik sammen med studiegruppen. Vi kørte alle fire (Jeanette, Louise, Rebekka og jeg) i bil samlet. Det styrt regnede selvfølgelig på vejen derned, og jeg må indrømme jeg var sikker på det ville blive nogle meget lange dage! Da vi ankom til Møn, skulle vi bære alt vores bagage op til shelteren, hvor vi skulle sove. Regnen stoppede faktisk da vi ankom til Møn! Jeg var overrasket over størrelsen på shelteren, som var større end forventet. Vi blev efterfølgende delt ind i 2 hold. Det ene hold (vores hold) skulle starte med at køre Mountain Bike, og så skulle vi bytte efter frokost hvor vi skulle klatre. 

Mountain Bike turen var hård, og meget udfordrende, især med en dårlig ryg! Jeg så dog en masse læringspotentiale man også kan tage med ud i folkeskolen. Vi stoppede nogle gange undervejs, så også som natur/teknik lærer, ser jeg mulighed for at lave en god tværfaglig tur. Udover det blev du rent fysisk udfordret, og skulle bruge nogle helt andre teknikker man slet ikke er vant til. Udover det brugte man også muskler, jeg hvertfald ikke er vant til, og man kunne også efterfølgende snakke om hvilke muskelgrupper man har brugt. Det kunne hvertfald mærkes dagene efter ;-)

Den tur vi var ude på, vil jeg dog mene var for svær til en folkeskoleklasse, jeg tror der ville være for mange som ville få en negativ oplevelse, da der ville være mange af udfordringerne de ikke kunne klare. Men det er jo det fede ved mountain bike, at det er muligt at differentiere, især når man kører ude i en skov, hvor der er mange forskellige ruter. Dog skal man være flere lærere hvis man skal køre flere ruter. Man kan jo ikke bare efterlade eleverne alene på enten sværere eller nemmere ruter ;-)

Klatring foregik i regnvejr det første stykke tid. Her var der 3 forskellige aktiviteter som vi kunne prøve. Den første klatringsøvelse jeg var ude på, var nogle wire, hvor du selv skulle spænde dig fast, og gå rundt på en tynd wire i en rimelig højde. Udover det kunne man kravle op i et træ, hvor det mindede om en almindelig klatrevæg, med de svære greb. Jeg faldt ned, og var glad for jeg var godt fastspændt, men man bliver dog lidt nervøs alligevel. Den sidste mulighed var at klatre 15 meter op i luften, hvor der så var en svævebane man skulle tage ned. For at komme op på den svævende platform, skulle man op af en slags rebsstige. Hvis min ryg (grundet støddet for enden af svævebanen) er jeg sikker på jeg havde kravlet op. Det selvfølgelig nemt at være kæphøj på tasterne end når man står derude. Ville godt have haft prøvet den, men det må blive en anden god gang. I disse klatre udfordringer, var der meget plads til differentiering, da eleverne selv bestemmer hvor langt man klatre op, hvor langt ud man går på wiren. Man kan altid komme ned eller tilbage. Der er også mulighed for eleverne presser hinanden, til at komme længere end man måske tror man kan.   Lejrliv skulle vi have om aftenen, hvor alle skulle være med til at tænde bål, finde brænde, lave mad. Der var både en madkonkurrence, hvor vi vandt for vores hovedret! (YES), og så en bålkonkurrence, hvor vi var de første der fik ild på pladsen, men rent tidsmæssig desværre et par minutter bagud. Det var hyggeligt at alle var samlet, ulempen var dog at vi ikke fik mad samtidig, men at man måtte spise når ens mad var færdig. Jeg var overrasket over hvor længe det egentligt tog at få maden klar. Det går noget hurtigere på et komfur eller grill ;-)
I folkeskolen tror jeg det er rigtigt vigtigt at have den mulighed med, da eleverne kommer tættere på hinanden, og man får et helt andet indtryk af sine lærere og elever. 

Efter en Regnfuld nat, skulle vi dagen efter gøre klar til Dogmeatletik, som går ud på at lave atletik, med ting fra naturen. Vi fik nogle stikord, som vi skulle tænke ind i vores aktivitet. Vores hold fandt på en slags kuglestød, hvor det gjaldt om præcision, og ramme nogle cirkler med forskellige point. De andre hold havde lavet noget form for forhindringsløb, det meste gjaldt om hurtighed, men forhindringerne var lidt forskellige. Jeg var overrasket over et så lille areal, kunne give så mange forskellige muligheder, og udfordringer, som naturen helt selv stod for. Rigtig fed måde at starte atletik op på, jeg tror også de fleste elever vil føle de kunne være med, da der ikke er noget rigtigt og forkert. 

Efter frokost, skulle vi igennem en vandretur med vandrefortællinger. Mange af os var trætte i hele kroppen, og synes det virkede uoverkommeligt. Vi fik draget os ud på en laaaang tid, og mega omvej, fordi vi ikke var så gode til at bruge kort. Vi endte på en indhegnet mark, hvor der befandt sig køer, og vi måtte igennem stødhegn og kokasser for at komme ud på en sti igen. Vi fik da grint, og fundet på en fin historie vi fik fremført for de andre. Alle havde fundet på historier, men det bar præg af, at de fleste var trætte og ville egentligt gerne hjem igen. Få et lang dejligt varmt bad! Det var tiltrængt, og efter vi havde pakket vores ting sammen, var det tid til at komme hjem!   

Havkajak skulle vi ud i om torsdagen. Det regnede igen fra morgenstuden, og vi håbede vi ville være ligeså heldige at det ville stoppe da vi kom frem, men nej, ikke idag. Eftersom det også blæste op, skulle vi hele gruppen (16 mand) ud på vandet samtidig, planen var ellers at dele os op i 2 hold. Men inden det måske blæste for meget op, det må maks blæse 8 m/s, ellers må man ikke være på vandet, så var det en god ide at komme igang. Vi gik derfor ud til vandet, og inden vi kom derud, var de fleste allerede gennemblødt. Så at sidde i en våd havkajak, kunne man ikke mærke før man kom op igen. Vi sejlede ud og så sæler, hvilket var en fin oplevelse. Jeg endte dog hurtigt bagud, fordi jeg hverken havde så store kræfter til at komme hurtigt derudaf, og så sad jeg også fast på sten/sandbunke. Da jeg så endelig kom frem til sælerne, havde jeg kun lige 1 minut inden vi roede videre. Ulempen ved at ro bagerst (og være den dårligste) er at alle venter på en, og så når man kommer op, så er det videre. Det vil sige man får aldrig lov til at slappe af i armene, og det er måske nok især sådan nogle som mig, der har brug for det. Ærgerligt, men sådan er det, desværre. Vi skulle derefter ro mod sidevinden, og her brugte jeg SÅ mange kræfter, da jeg hele tiden prøvede at vende min kajak, men det var simpelhen umuligt. Til sidst var jeg ved at give op, og jeg kom længere og længere væk fra de andre i gruppen. Gudskelov kom instruktøren og "reddet" mig, og jeg blev spændt på hendes kajak. Hun kunne satme (undskylder for at bande) ro! Det var rart at komme ind mod kysten igen med hjælp. Håbede lige vi var færdige, fordi det var min krop! Men nej vi skulle have frokost, men ingen havde madpakker med. De fleste af os gik så tilbage efter mad, cirka 1 km, og jeg tog også tørre bukser på, da jeg var gennemblødt. Jeg synes ikke lige denne del var særlig godt tænkt, at skulle sidde med vores gennemblødte tøj og spise mad. Den havde hvertfald ikke gået med en folkeskoleklasse. Efter frokost skulle vi ro tilbage langs kysten. Jeg fik igen hjælp af en af drengene, da jeg desværre ikke kunne mere i arme og ryg! Vi kom i mål! Alt i alt en god oplevelse at prøve, men synes vi var meget uheldige med vejr og det gjorde at det tog noget af det sjove af turen. 

Det kunne ikke gå hurtig nok med at skifte til varmt og TØRT tøj! Det var rart!     

Det var mine tanker omkring vores dage på friluftstur. Jeg vil til sidst reflektere over en case.

Case

I skal med en klasse på tur til Roskilde Fjord, hvor I har arrangeret en tur ”Ved - og på vandet”

Jeres klasse er 8. klasse med 24 elever. I klassen er der en pige inkluderet, hun er en pige med middel grad af autisme. Hun er særlig utryg ved nye situationer. Hun har i nogle timer støttelærer. I klassen er der også to elever, der ikke kan svømme.

I skal du drøfte med jeres kolleger i teamet og jeres skoleleder, hvordan I vil løse udfordringerne.

·         Hvilke aktiviteter ønsker I gennemført?

• Jeg ville gennemføre at alle skal med i vandet og lave aktiviteter på vand. Det kræver at stykket hvor man skal sejle at der er lavvande, så de hele tiden kan fornemme bunden ikke er langt væk fra dem. Så ville jeg tage en ro tur ud til et sted instruktøren mener er godt, og så ville jeg ro mod kysten igen. Derefter kunne læreren blive ved kysten med de elever som har det svært ved det hele, er trætte i arme osv, og så kunne instruktøren tage de med som havde lyst til en lille ekstra sværere tur (med sidevind evt.) Jeg kan se fordele ved havkajakken da man sidder alene og selv kan styre, dog tror jeg også nogle ville være trygge hvis det var kano, og man kunne sidde sammen flere. Det ville være op til instruktøren at vurdere hvad hun/han synes er mest sikkert. På land ville jeg lave nogle sjove udendørs idrætsaktiviteter, såsom stafet med brug af natur, legeaktiviteter.    

·         Hvilke særlige forholdsregler vil I tage mht. elevgruppen? Hvordan tænker I vil rumme alle elever?

• Jeg ville sørger for at de to som ikke kan svømme kommer ud i samme gruppe, så de ligesom kan føle de har hinanden. Og så ville jeg vælge at få pigen med autisme ud i nr 2 gruppe. Jeg tror det er godt at få dem hver for sig, så ikke der er to "problemer" læreren og instruktøren skal tænke på. Det er vigtigt at instruktøren deler eleverne op i makkerpar, så man altid har en man skal følges med, så alle bliver holdt øje med. Udover det at fortælle man skal sørger for at holde så tæt som muligt, så der ikke er nogle som føler sig bagud og "dårlige". Alle venter på alle. 

·         Hvilken bemanding af elevgruppen finder i relevant?

• Jeg ville finde det relevant at have støttelæreren med, som pigen med autisme, kender. Det ville føle hende tryg at hun har en hun hele tiden kan støtte sig op ad. Udover det ville jeg mene det hvertfald er relevant at have en instruktør på, for mit vedkommen, da jeg ikke er tryg nok overhovedet, til at have mine elever med uden instruktør. Derefter ville jeg mene vi skulle være to lærere mere med. En lærer som kan tage med ud på vandet sammen med instruktøren, og så en lærer som kan være på land, og lave aktiviteter der.