Redskabsgymnastik er såååå svært!

En del frustrationer omkring redskabsgymnastik har der været.
Jeg er ikke særlig god til det, da det aldrig har faldt mig naturligt. Udover det er jeg også ret bange for at kaste mig ud i noget helt nyt..

Derfor er jeg startet til springgymnastik..

Det gjorde jeg tilbage i september måned, da jeg i forvejen er i en forening og kender trænerne, har det egentligt været rigtig sjovt at starte til det!
Jeg føler virkelig at jeg har rykket mig helt vildt meget. Her er nogle videoer over hvordan jeg har set ud, og hvordan jeg så har rykket mig..

FLERE VIDEOER KOMMER SNAREST!  

Her ses min hovedstand hvordan den har været. Den er forhåbentlig bedre til eksamen!

Her ses min forøvelse til salto, som allerede er blevet meget bedre. Video kommer i uge 42! Målet er til eksamen at kunne lave saltoen uden saltoplint!

Her ses min håndstand rulle, som også er blevet meget bedre. Video kommer i uge 42. 

Sidst men ikke mindst vil jeg vise min vejrmølle som også er blevet betydelig bedre.

Ny saldo video:

Orienteringsløb

Vores eget O-løb:

Orientering handler om at finde vej mellem

et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp

af et kort.

Her ses et kort over Boserup hvor vi løb.

Overvejelser:

-       Efter at have gået rundt, med det udleveret master kort, har vi konstateret, at et forholdsvis gammel kort, kan give lidt udfordringer i forhold til det at sætte posterne op da der er ”mange” stier, som ikke er blevet brugt og dermed er forsvundet fra skoven, men stadig er tegnet ind på master kortet. Derfor kan dette også give nogle udfordringer i forhold til hvordan man læser kortet og hvor man sætter posterne.

-       Man kan lave posterne på mange måder, vi snakkede om at det kunne være fedt at lave det med QR-koder, så når man kommer frem til posten, scanner man QR-koden og kommer frem til nogle bogstaver.

o   I forhold til snyd med dette, snakkede vi om at hvis man så gættede ordet inden man havde alle bogstaver, ville man ”bare” springe de andre poster over. Der blev vi enige om at man var nød til at have alle bogstaver/ord for at kunne danne ordet/sætningen.

-   En anden mulighed, var at sætte tænger op, hvor man så klipper på sit medbragte kort, ved de forskellige poster.

-     Efterfølgende evaluering, kunne være at man tjekkede op på om der var alle 5 mønstre, hvis man havde brugt tængerne eller hvis man bruger QR-koderne at man så har alle bogstaverne/ordene skrevet ned lignende. 

Respons fra gruppe 4 til vores løb:
Vores post beskrivelser var ikke sådan som det er tænkt til et O-løb, da vi faktisk gav dem alle oplysninger hvor posten var, men ikke ledetråde til hvordan de kunne finde posten! Vi havde lidt misforstået det begreb. Ellers fik vi god respons på resten af løbet. Det var velstruktureret, man løb ikke bare ind i posterne, men man skulle orientere sig efter dem. Udover det var afstanden mellem posterne fine. Så vi er nogle glade og tilfredse orienterings løbere! :-D

Evaluering af gruppe 4´s orienteringsløb:

Når I skal evaluere hinandens løb – så tænk på følgende:

Var posterne anbragt korrekt: Vi tror alle posterne var placeret korrekt, vi kunne ikke finde post 3, men vi kom også af små stier, vi troede vi vidste hvor vi var, og der var hvertfald ingen post 3. Dog fandt den anden gruppe post 3, så fornemligt hvis vi havde taget den store sti havde vi fundet den. Resten af posterne var placeret som de var på kortet. 

Var posterne nemme at finde: De første to løb man lige ind i, så de var nemme at finde. Post 3 kunne vi som sagt ikke finde, som var den eneste som ikke lå på en større sti. Post 4 og post 5 lå fra den store sti ned mod en mindre sti, hvor vi også lå når man kom løbende. 

Var der mulighed for vejvalg: Ja ikke mellem hver post, men mellem mange af posterne var der mulighed for at tage en lille sti i skoven (MB spor) eller en større sti. Det var blandt andet her vi gik galt, vi skulle have taget den store sti, så havde vi måske fundet post 3. 

Var der tydelige ledelinjer: Ikke lige umiddelbart? 

Hvordan var afstanden mellem posterne: afstanden var ikke helt ens hele vejen igennem, fra post 1, 2 og 3, var der kort afstand. Til post 4 og 5 lidt længere, og så var der langt hjem fra post 5. Dog var løbet i en overskuelig kilometer længde, vi løb 2,7 km. (og det var med lidt omvej, fordi vi ikke kunne finde post 3) 

Var der spidse vinkler: Nej det var ret lige til, at løbe på de faste stier.

Passede postbeskrivelsen: Postbeskrivelsen var ligesom vi fik at vide, at den var for specifik. Der stod også konkret hvor den var. 

Generelle refleksioner over O løb: 
Der er rigtig mange ting man skal tage hensyn til i O-løb, og lære at læse kortet. Udover det skal man også huske hvad de forskellige farver betyder ellers kan man komme på afveje. 

Atletik

Så har vi haft atlektik. Den første gang var det stålende vejr. Vi blev delt ind i 2 grupper, vores gruppe startede med kuglestød og sluttede med længdespring/3-spring.

I kuglestød startede vi med at lave nogle forøvelser, uden kuglen, så vi lærte nogle teknikker på hvordan man skulle bevæge kroppen for at kunne støde kuglen så langt som muligt. Vi lærte 3 måder man kunne bruge, for at støde. Den ene kaldte Susanne "Tante olga", hvor man tager sidelæns chache og kiggede på "uret" med den arm. Denne form passede bedst mig, og derfor er det også den der ses video af nedenfor. Den anden metode var hvor du står med ryggen til løftede det ene ben, og tog et hop bagud og vendte om og stødte kuglen.  Ses på billedet nedenfor. Dette er den teknik mange professionelle udøvere bruger. Den sidste teknik fik vi kun fortalt fordi den er rigtig svær, der tager man 1½ drejning og så støder man. Den ser man også professionelle udøvere bruge.

Denne undervisning vi havde denne skønne onsdag, ville jeg sagtens kunne bruge ude i folkeskolen. At eleverne bliver præsenteret for to former for teknikker giver dem mulighed for at forske i hvad der gør at de føler de får det bedste stød. 

I Længdespring startede vi også med nogle forøvelser, for at finde ud af hvad for et ben man skal sætte af på. Hvor du kan få mest kraft op i luften. Mange af de forøvelser vi lavede til at starte med kunne vi også bruge da vi skulle have trespring, men der skulle selvfølgelig bare lidt flere skridt på. Jeg ville nok vælge i folkeskolen kun at fokusere på længdespring eller 3 spring når man kører et atletik forløb, og så når man skal have det næste gang, så tage det andet spring, så de ikke blander teknikkerne sammen. I længdespring øvede vi kun en teknik, hvor vi skulle sætte af på den ene ben, det andet ben højt op i luften, og så begge ben frem og landingen. 

Tilløb, afsæt, svæv og landing. 

Det er de fire faser som man skal igennem i et længdespring. 

Den sidste diciplin denne dag var at løbe 800 meter. Vi skulle inden da løbe 100 meter for at prøve at finde ud af hvor langt vi så mener vi ville kunne løbe 800 meter. Her skulle man selvfølgelig ikke give den fuld gas, men mene at det skulle være et tempo vi kunne holde i 800 meter (2 omgange på atletikbanen). Herefter kunne man, hvis man havde tid, prøve at løbe 200 meter, for så at se om man stadig kunne holde sig indenfor den tid man havde regnet ud. Herefter løb vi de 800 meter, og jeg løb den på 4 min og 35 sekunder. Jeg havde troet jeg kunne løbe den på 5 min. 

Gangen efter var jeg igen blevet skadet med min ryg, så min kiropraktor sagde jeg bliver nødt til holde en måneds pause fra alle de unormale vrid i ryggen man blandt andet får i nogle atletik discipliner.   

Denne gang skulle vi lave spydkast, højdespring og 4x100 meter stafet. 

I højdespring skulle man starte med lige at få følelsen af at lande på ryggen på måtten, herefter skulle man prøve at få et svej på i ryggen. Når man havde gjort det, så blev der sat lidt højde på, for at få ryggen over stangen. Efterfølgende skulle der sættes løbbet på, hvorefter der blev holdt en lille konkurrence på hvem der sprang højest. Vi endte på 1 meter og 40.   

Jeg har efterfølgende fået taget videoer af dicsiplinerne så jeg har noget dokumentation på det. Det kommer også op i dette indlæg senere når jeg har fået videoerne af mine studiekammerater. 

Atletikstævne. Den sidste gang med atletik gik med at skulle slå verdens rekorderne. Der var sat et stort stævne op. Vi blev inddelt i 3 hold, hvor vi havde 20 minutter til hver A disciplin. Vi startede med lægndespring. Her blev de fire længste spring talt sammen, vores hold lavede 15,64 meter, hvilket rakte til en 2. plads. Jeg sprang selv 3 meter og 5 cm. Herefter skulle vi til spydkast, hvor der var sat en kegle på verdensrekorden for mænd på 98 meter!! Herefter skulle vi se hvor mange kast vi mindst kunne gøre det på, vi havde 1 forsøg. Vi gjorde det på 6 kast, men var MEGET tæt på 4 kast, men desværre endte spyddet ikke med spidsen ned af, hvilket den skulle for at det gjalt. Her endte vi også på en 2. plads. Den sidste A disciplin var højdespring, her er verdensrekorden 2 meter og 45 cm. Her skulle vi på en eller anden måde komme over, uden at vælte stangen ned. Det klarede alle tre hold, hvilket betød vi fik 1 point alle hold. 

Point systemet var desværre ikke helt fair, man fik 1 point hvis man vandt en af A disciplinerne, istedet for at man fik 3,2,1 point alt efter den plads man er på. Det betød vi kun havde 1 point, efter A disciplinerne. 

B disciplinerne var løb. Det først var at skulle løbe 800 meter tættest på 4 minutter. Rebekka (i min studiegruppe, men ikke på mit hold den dag) vandt. Hun ramte tiden 3 min og 59 sek! Flot! Her fik også kun hendes hold 1 point. 

Den sidste og afgørende disciplin var 4x100 meter stafet, her skulle jeg løbe som den første. Jeg kom desværre bagud, da jeg skulle løbe mod to rigtig gode løbere. Vi vandt heller ikke dette løb, og endte på sidste pladsen! ÆV! 

Nok for atletik denne gang, næste indlæg kommer til at handle om O-løb. 

Start på modul 3 - ultimate

Starten på modul 3 gik med at vi skulle spille ultimate, som er et sjovt anderledes spil. For det første er der ingen dommer, men det er spillerne, som afgører situationen. Udover det er det nogle helt andre teknikker man skal bruge end andre boldspil. Nedenunder ses nogle refleksioner på baggrund af det spil vi spillede idag. 

•      Er det svært at lade være med at snyde i sport? Vær ærlig: Hvis du var ude, da du greb discen, ville du så selv sige, at der ikke var scoring? Også selvom dine holdkammerater jublede og troede, du havde scoret? 

• I elitesport generelt er det er det svært at snyde, da der hele tiden er en dommer på i kampen, og hvis man slipper af sted med det i kampen, så er det formentlig optaget, så man efterfølgende kan se det igen, og efterfølgende straffe personen. I helt almindelig fritidssport kan det være nemmere, hvis dommeren ikke ser det, så kan du slippe afsted med det. I ultimate er der mulighed for at snyde, fordi der netop ingen dommer er på. Hvis modstanderholdet ikke ser jeg "scorer" og mit hold troede jeg scorede, ville jeg nok helt ærligt, følge med på bølgen og lade som om jeg havde scoret.
• 
  

• Hvordan påvirker ultimates fokus på fairplay dit forhold til modspillerne? Hvilken betydning har spiritcirklen for dit forhold til modspillerne?
• Spiritcirklen betyder meget for forholdet til modspillerne. Det gør at man ikke bare kan være en dårlig taber og ikke vil snakke om det. Det gør man får et sundt forhold til sin sport, med det mener jeg at man altid skal kunne tale til sine modstandere og altid være positiv overfor det de gør godt. 
• Fairplay er en utrolig vigtigt egenskab i ultimate, da man selv skal dømme. Man kan sagtens lyve sig til at frisbeen var inde, men eftersom modstander holdet nok vil være uenig, bliver man nødt til at finde en løsning. Man kan derfor ikke blive ved med at sige noget som ikke passer, da jeg ikke tror mange kan have det på samvittigheden. Udover det vil holdet måske efterfølgende sige, du bliver nødt til være fair med dommen, ellers bliver holdet måske blive set ondt på, når andre så skal møde holdet. Det ry gider man ikke have på sig.

•      Hvad er fordelene og ulemperne ved en sport uden dommer?
•     Fordelene ved det er at sportsudøverne lærer at udøve fairplay, samtidig med at man lærer at have et helt specielt sammenhold, da man efter hver kamp skal være i spiritcirklen. Det er en holdsport, hvor man ikke kan tillade sig at være egoetisk. 
•     Ulempen er at kampen kan trække længere ud, da der ikke er en autoritet som kan træde igennem. 
• 
  
•      Fag ord
•     Tolerance: at man kan acceptere at andre har en anden mening end dig selv. 
•     Den livgivende kamp: betyder man har respekt for modstanderen, for uden modstanderen kan man ikke fuldføre spillet.
•     Turn over: Når man taber frisbeen eller den ryger ud over linjen, så er der turn over. Modstander holdet overtager frisbeen, fra hvor den er tabt. 
•     Pivotering: Man skal stå med den ene fod i jorden, hvorefter man må dreje rundt om sig selv. Man skal forestille sig at have et søm i foden, og må kun bevæge sig rundt om sig selv. 
•     Freeze: ved fejl skal alle stå stille
•     Løbe dybt: at løbe dybt betyder man tager et løb hvor man løber ned bag modstanderens bagkæde.
•     Fair pres: Man må ikke mandsopdække, man skal stå 1 meter væk fra manden og dække op, derved er presset mere fair, da man ikke må tage frisbeen ud af hånden. Man har 10 sek. til at aflevere frisbeen når man modtager den, hvis modstanderen tæller højt.
• 
  

På onsdag skal vi have atletik, og efter vi har haft atletik alle gangene, vil jeg lave et blogindlæg som omhandler det. 

Friluftstur uge 35

Efter en lang sommerferie, skulle vi igang igen på andet vis end normalt. Mit fjerde år er startet, og tiden er simpelthen gået så stærkt. Et halvt års idræt tilbage, og så min bachelor der skal skrives og så er jeg uddannet folkeskolelærer. Skræmmende, men samtidig glæder jeg mig helt vildt! 

Desværre fik jeg ikke den bedste start på første skoleuge, da jeg havde haft hold i ryggen ugen op til. Udover det er uheldigt, var det selvfølgelig også i Spanien uheldet var ude, hvilket gjorde det lidt sværere at komme til behandling. Jeg vidste derfor at turen ville blive mere krævende end ellers. Dog så var der ingen vej udenom, da jeg skal og vil til eksamen til februar og gerne ville have oplevelsen med min dejlige studiegruppe. 

Turen til Møn foregik sammen med studiegruppen. Vi kørte alle fire (Jeanette, Louise, Rebekka og jeg) i bil samlet. Det styrt regnede selvfølgelig på vejen derned, og jeg må indrømme jeg var sikker på det ville blive nogle meget lange dage! Da vi ankom til Møn, skulle vi bære alt vores bagage op til shelteren, hvor vi skulle sove. Regnen stoppede faktisk da vi ankom til Møn! Jeg var overrasket over størrelsen på shelteren, som var større end forventet. Vi blev efterfølgende delt ind i 2 hold. Det ene hold (vores hold) skulle starte med at køre Mountain Bike, og så skulle vi bytte efter frokost hvor vi skulle klatre. 

Mountain Bike turen var hård, og meget udfordrende, især med en dårlig ryg! Jeg så dog en masse læringspotentiale man også kan tage med ud i folkeskolen. Vi stoppede nogle gange undervejs, så også som natur/teknik lærer, ser jeg mulighed for at lave en god tværfaglig tur. Udover det blev du rent fysisk udfordret, og skulle bruge nogle helt andre teknikker man slet ikke er vant til. Udover det brugte man også muskler, jeg hvertfald ikke er vant til, og man kunne også efterfølgende snakke om hvilke muskelgrupper man har brugt. Det kunne hvertfald mærkes dagene efter ;-)

Den tur vi var ude på, vil jeg dog mene var for svær til en folkeskoleklasse, jeg tror der ville være for mange som ville få en negativ oplevelse, da der ville være mange af udfordringerne de ikke kunne klare. Men det er jo det fede ved mountain bike, at det er muligt at differentiere, især når man kører ude i en skov, hvor der er mange forskellige ruter. Dog skal man være flere lærere hvis man skal køre flere ruter. Man kan jo ikke bare efterlade eleverne alene på enten sværere eller nemmere ruter ;-)

Klatring foregik i regnvejr det første stykke tid. Her var der 3 forskellige aktiviteter som vi kunne prøve. Den første klatringsøvelse jeg var ude på, var nogle wire, hvor du selv skulle spænde dig fast, og gå rundt på en tynd wire i en rimelig højde. Udover det kunne man kravle op i et træ, hvor det mindede om en almindelig klatrevæg, med de svære greb. Jeg faldt ned, og var glad for jeg var godt fastspændt, men man bliver dog lidt nervøs alligevel. Den sidste mulighed var at klatre 15 meter op i luften, hvor der så var en svævebane man skulle tage ned. For at komme op på den svævende platform, skulle man op af en slags rebsstige. Hvis min ryg (grundet støddet for enden af svævebanen) er jeg sikker på jeg havde kravlet op. Det selvfølgelig nemt at være kæphøj på tasterne end når man står derude. Ville godt have haft prøvet den, men det må blive en anden god gang. I disse klatre udfordringer, var der meget plads til differentiering, da eleverne selv bestemmer hvor langt man klatre op, hvor langt ud man går på wiren. Man kan altid komme ned eller tilbage. Der er også mulighed for eleverne presser hinanden, til at komme længere end man måske tror man kan.   Lejrliv skulle vi have om aftenen, hvor alle skulle være med til at tænde bål, finde brænde, lave mad. Der var både en madkonkurrence, hvor vi vandt for vores hovedret! (YES), og så en bålkonkurrence, hvor vi var de første der fik ild på pladsen, men rent tidsmæssig desværre et par minutter bagud. Det var hyggeligt at alle var samlet, ulempen var dog at vi ikke fik mad samtidig, men at man måtte spise når ens mad var færdig. Jeg var overrasket over hvor længe det egentligt tog at få maden klar. Det går noget hurtigere på et komfur eller grill ;-)
I folkeskolen tror jeg det er rigtigt vigtigt at have den mulighed med, da eleverne kommer tættere på hinanden, og man får et helt andet indtryk af sine lærere og elever. 

Efter en Regnfuld nat, skulle vi dagen efter gøre klar til Dogmeatletik, som går ud på at lave atletik, med ting fra naturen. Vi fik nogle stikord, som vi skulle tænke ind i vores aktivitet. Vores hold fandt på en slags kuglestød, hvor det gjaldt om præcision, og ramme nogle cirkler med forskellige point. De andre hold havde lavet noget form for forhindringsløb, det meste gjaldt om hurtighed, men forhindringerne var lidt forskellige. Jeg var overrasket over et så lille areal, kunne give så mange forskellige muligheder, og udfordringer, som naturen helt selv stod for. Rigtig fed måde at starte atletik op på, jeg tror også de fleste elever vil føle de kunne være med, da der ikke er noget rigtigt og forkert. 

Efter frokost, skulle vi igennem en vandretur med vandrefortællinger. Mange af os var trætte i hele kroppen, og synes det virkede uoverkommeligt. Vi fik draget os ud på en laaaang tid, og mega omvej, fordi vi ikke var så gode til at bruge kort. Vi endte på en indhegnet mark, hvor der befandt sig køer, og vi måtte igennem stødhegn og kokasser for at komme ud på en sti igen. Vi fik da grint, og fundet på en fin historie vi fik fremført for de andre. Alle havde fundet på historier, men det bar præg af, at de fleste var trætte og ville egentligt gerne hjem igen. Få et lang dejligt varmt bad! Det var tiltrængt, og efter vi havde pakket vores ting sammen, var det tid til at komme hjem!   

Havkajak skulle vi ud i om torsdagen. Det regnede igen fra morgenstuden, og vi håbede vi ville være ligeså heldige at det ville stoppe da vi kom frem, men nej, ikke idag. Eftersom det også blæste op, skulle vi hele gruppen (16 mand) ud på vandet samtidig, planen var ellers at dele os op i 2 hold. Men inden det måske blæste for meget op, det må maks blæse 8 m/s, ellers må man ikke være på vandet, så var det en god ide at komme igang. Vi gik derfor ud til vandet, og inden vi kom derud, var de fleste allerede gennemblødt. Så at sidde i en våd havkajak, kunne man ikke mærke før man kom op igen. Vi sejlede ud og så sæler, hvilket var en fin oplevelse. Jeg endte dog hurtigt bagud, fordi jeg hverken havde så store kræfter til at komme hurtigt derudaf, og så sad jeg også fast på sten/sandbunke. Da jeg så endelig kom frem til sælerne, havde jeg kun lige 1 minut inden vi roede videre. Ulempen ved at ro bagerst (og være den dårligste) er at alle venter på en, og så når man kommer op, så er det videre. Det vil sige man får aldrig lov til at slappe af i armene, og det er måske nok især sådan nogle som mig, der har brug for det. Ærgerligt, men sådan er det, desværre. Vi skulle derefter ro mod sidevinden, og her brugte jeg SÅ mange kræfter, da jeg hele tiden prøvede at vende min kajak, men det var simpelhen umuligt. Til sidst var jeg ved at give op, og jeg kom længere og længere væk fra de andre i gruppen. Gudskelov kom instruktøren og "reddet" mig, og jeg blev spændt på hendes kajak. Hun kunne satme (undskylder for at bande) ro! Det var rart at komme ind mod kysten igen med hjælp. Håbede lige vi var færdige, fordi det var min krop! Men nej vi skulle have frokost, men ingen havde madpakker med. De fleste af os gik så tilbage efter mad, cirka 1 km, og jeg tog også tørre bukser på, da jeg var gennemblødt. Jeg synes ikke lige denne del var særlig godt tænkt, at skulle sidde med vores gennemblødte tøj og spise mad. Den havde hvertfald ikke gået med en folkeskoleklasse. Efter frokost skulle vi ro tilbage langs kysten. Jeg fik igen hjælp af en af drengene, da jeg desværre ikke kunne mere i arme og ryg! Vi kom i mål! Alt i alt en god oplevelse at prøve, men synes vi var meget uheldige med vejr og det gjorde at det tog noget af det sjove af turen. 

Det kunne ikke gå hurtig nok med at skifte til varmt og TØRT tøj! Det var rart!     

Det var mine tanker omkring vores dage på friluftstur. Jeg vil til sidst reflektere over en case.

Case

I skal med en klasse på tur til Roskilde Fjord, hvor I har arrangeret en tur ”Ved - og på vandet”

Jeres klasse er 8. klasse med 24 elever. I klassen er der en pige inkluderet, hun er en pige med middel grad af autisme. Hun er særlig utryg ved nye situationer. Hun har i nogle timer støttelærer. I klassen er der også to elever, der ikke kan svømme.

I skal du drøfte med jeres kolleger i teamet og jeres skoleleder, hvordan I vil løse udfordringerne.

·         Hvilke aktiviteter ønsker I gennemført?

• Jeg ville gennemføre at alle skal med i vandet og lave aktiviteter på vand. Det kræver at stykket hvor man skal sejle at der er lavvande, så de hele tiden kan fornemme bunden ikke er langt væk fra dem. Så ville jeg tage en ro tur ud til et sted instruktøren mener er godt, og så ville jeg ro mod kysten igen. Derefter kunne læreren blive ved kysten med de elever som har det svært ved det hele, er trætte i arme osv, og så kunne instruktøren tage de med som havde lyst til en lille ekstra sværere tur (med sidevind evt.) Jeg kan se fordele ved havkajakken da man sidder alene og selv kan styre, dog tror jeg også nogle ville være trygge hvis det var kano, og man kunne sidde sammen flere. Det ville være op til instruktøren at vurdere hvad hun/han synes er mest sikkert. På land ville jeg lave nogle sjove udendørs idrætsaktiviteter, såsom stafet med brug af natur, legeaktiviteter.    

·         Hvilke særlige forholdsregler vil I tage mht. elevgruppen? Hvordan tænker I vil rumme alle elever?

• Jeg ville sørger for at de to som ikke kan svømme kommer ud i samme gruppe, så de ligesom kan føle de har hinanden. Og så ville jeg vælge at få pigen med autisme ud i nr 2 gruppe. Jeg tror det er godt at få dem hver for sig, så ikke der er to "problemer" læreren og instruktøren skal tænke på. Det er vigtigt at instruktøren deler eleverne op i makkerpar, så man altid har en man skal følges med, så alle bliver holdt øje med. Udover det at fortælle man skal sørger for at holde så tæt som muligt, så der ikke er nogle som føler sig bagud og "dårlige". Alle venter på alle. 

·         Hvilken bemanding af elevgruppen finder i relevant?

• Jeg ville finde det relevant at have støttelæreren med, som pigen med autisme, kender. Det ville føle hende tryg at hun har en hun hele tiden kan støtte sig op ad. Udover det ville jeg mene det hvertfald er relevant at have en instruktør på, for mit vedkommen, da jeg ikke er tryg nok overhovedet, til at have mine elever med uden instruktør. Derefter ville jeg mene vi skulle være to lærere mere med. En lærer som kan tage med ud på vandet sammen med instruktøren, og så en lærer som kan være på land, og lave aktiviteter der. 

Teori i idræt

Den seneste tid har vi haft meget teori i idræt, omkring fysiologi og anatomi.

Vi har lært omkring energiomsætning, muskler, kredsløbet og nervesystemet. Disse fire hovedområder skulle vi vide så meget om, så vi kunne undervise en 9. klasse i det.
Dette var istedet for den berømte fysiologiprøve, som man plejer at skulle igennem. Vores årgang var så heldig at få lov til at skulle undervise børn i de forskellige områder istedet.

Vores studiegruppe underviste i kredsløbet, og valgte at holde en kort teori oplæg, hvorefter vi lavede Andersen-testen på børnene. Efterfølgende regnede vi deres kondital ud, og de fik et fint diplom. Alt i alt en rigtig god og lærerig dag.

Hvad så nu i boldspil (om mandagen), der spiller vi i øjeblikket badminton. Dette er rigtig sjovt, da jeg jo selv spiller badminton. Den første time med badminton, startede ud med cirkus badminton, hvor man skulle igennem en mase aktiviteter, man skulle se om man kunne. Der var forskellige niveauer. Både i par og individuelt. Alle disse udsagn er lagt på fronter.
Efterfølgende spillede vi rundt om nettet, først hvor alle var på hold sammen. Og hvis man så røg ud, fik man en seddel af Leif, hvorefter man skulle fuldføre den, for at kunne komme ind i spillet igen. Senere spillede vi også så man skulle slå hinanden ud.
Til sidst i timen, spillede vi på halv bane, to mod to. Man skulle tælle sine egne point, og når han så sagde skift, skulle man rykke to plads til højre. Man blev ved med at skulle tælle sine egne point. Så du konkurrere kun med dig selv hele tiden.

I denne time, som jeg er til ligenu, spiller vi også badminton. Idag har dagen gået med en gruppe skulle stå for en opvarmningsleg, som først var en stafet, og senere et lille spil. Spillet gik ud på at man stod enten 4 på en bane eller 6 (hvis 6 havde man en udskifter på hver side). Fokus var her benarbejdet. Så skulle man skyde diagonalt, og så når den ene havde skudt, skulle man ind til midterlinjen (ved netten) ned og røre og på plads igen (modsat diagonal, hvor der bliver skudt), så skyder den anden, og imens bevæger spiller 1 sig over på den plads hvor han/hun startede. Sådan forsætter spillet. Man kan både spille med hinanden, eller mod hinanden, hvor man mister æg hvis bolden rører jorden.

Hvad så nu i redskabsgymnastik: 
Vi er begyndt at skulle lære at lave både forlæns og baglæns salto. Det var svært, men vi har fået nogle rigtige gode forøvelser, som gør det nemmere at en dag forhåbentlig at kunne komme rundt.

Vi har også haft en del fagdidaktik, hvor PP også ligger på Fronter.

Vi har arbejdet med parkour, som er en genre inden for redskabsgymnastik. Dette var sjovt, men meget udfordrende. Det kræver at man var meget god til at udfordre sig selv, og være bange for at komme til skade. I redskabsgymnastik bogen er der et helt kapital, hvor der er beskrevet en masse gode aktiviteter, som vi gik igennem.

Udover det har vi også en enkelt gang blevet udfordret med MBU. Vi skulle lave en danseserie, hvor en trappe skulle være med i serien. Udover det havde Susanne valgt sangen til os. Vi havde kun 60 min til opgaven. Vi har videofilmen hvordan resultatet blev, som ligger inden på vores FB side.

Start på modul 2

Vi er nu startet idræt op igen, efter vores eksamens periode. 

Den første gang arbejdede vi med basket. Her startede vi med at blive præsenteret for de forskellige afleveringsmetoder. Studs aflevering og bryst aflevering.
Så spillede vi LUDO-BASKET! Rigtig sjovt spil, og et spil man sagtens kan tage med ud i folkeskolen. 

Reglerne for Ludo basket!
Gruppen deles i 4 hold. Hvert hold har to bolde og to trøjer(brikker)

Regler:

På skift skydes der mod kurven – hvis scoring må holdet flytte sin trøje en kegle.

For at flytte trøjen til start(hularing) skal der scores to gange i træk

Når holdet kommer til muren(to kegler oven på hinanden) skal holdet score to gange i træk få at få lov til at flytte trøjen videre.

Når holdet når ”ringen rundt” flyttes til tæppeflise, hvor der kastes med terningen. Holdet skal score det antal øjnene viser(behøver ikke at være i træk) for at flytte ud af ringen.

Det hold som først får sine to trøjer tilbage til start har vundet

Tilbage til start:

Hvis to trøjer på samme kegle rykker sidst ankomne hjem / førstkommende

Hvis et hold har to trøjer på samme kegler er der ”helle”. Såfremt et andet hold lander på feltet bliver trøjen sendt hjem.

Illustration: 

I redskabsgymnastik lærte vi at skulle lave overslag og stå på hovedet. Stor udfordring til at starte med, men viste sig at være rigtig sjovt. Det lykkes at stå på hovedet og lave overslag over madras med hjælp. Der skal trænes en masse på det, da det kunne være et fedt mål for mig at kunne lave af sig selv. Der findes videoer og billeder inde på google drev, 

I denne uge har vi lavet konditest, og der var to metoder. Andersen (som jeg selv deltog i) og bib test Vi fandt ud af vores kondital. Det var rigtig hårdt, og jeg endte med et kondital på 50,1. Det var jeg rigtig glad for da det ligger i den høje ende. Tror dog at det var nemmere i Andersen testen at score et højere kondital end i bib testen. 

Efter vores konditionstest, skulle vi ud at spille 2 ball i basket, hvilket var rigtigt sjovt og igen en rigtig god øvelse at have med ud i folkeskolen.
2 ball er et spil man spiller meget over i USA, og det går ud på man er sammen på hold, og på holdet bliver man delt op 2 og 2.. Så havde vi tre shootingpoint (man kan have flere) hvor man kunne score 1, 2 og 5 point, alt efter hvor man stod, man måtte dog ikke ende med at skyde fra samme shootingpoint, både sig selv og ens makker. Man havde 2 minutter, og så var det byttetid. Der var en skide god sang til, som vi alle får over google drev, her vil der også ligge en ordenligt beskrivelse af spillet.

I redskabsgymnastik om onsdagen, skal vi forlæns og baglænssaldo og snakke fagdidaktik. Dette bliver en udfordring!