Praktikopgave

Opgave 1

Vælg et af de nævnte dilemmaer og skriv et indlæg på bloggen,

hvor I forholder Jer til det valgte dilemma.

Jeg har valgt dette dilemma: 

Idrætsundervisning i enkeltlektioner eller dobbelt lektioner

Jeg synes det er vigtigt at hvis man på en skole har to lektioner til idræt, at de forekommer som dobbelt lektioner. Det er vigtigt børnene får en opvarmning så de er varme i alle muskler, så der ikke forekommer skader. Derudover er det vigtigt at træne noget taktik, især i boldspil, hvor det er vigtigt du kender til regler og grundteknikker. Allerede der ville timen være slut, inden den dårligt går igang, hvis timen er en enkeltlektion. Det er også vigtigt at få en ordenligt afslutning på timen. Derfor er jeg stor tilhænger af dobbeltlektioner.
I tilfælde af at man er så heldig på nogle skoler at have 3 timers idræt om ugen, så ville en enkeltlektion også fungere, måske med noget mere teori hvis vi er i udskolingen. Hvis vi er i indskolingen så ville jeg evt. se om det kunne lade sig gøre at have det på en dag, evt. afbrudt af det lille frikvarter, eller sidst på dagen.   

Opgave 2

Skolebestyrelsen på XX skole har bedt faggruppen i idræt om at

skrive et indlæg til skolens hjemmeside om forskellen mellem

foreningsidrætten og skoleidrætten.

I foreningsidræt er det en bestemt sportsgren du skal blive mester i. I skoleidrætten er det vigtigt at vores elever kommer til at lære basis omkring alle sportsgrene. Heriblandt både musik og bevægelse, mange boldspil, atletik og redskabsgymnastik. 

Igangsættelse af undervisning

Badminton og bordtennis:

Hvilken betydning har det at eleverne starter på vidt forskellige aktiviteter? Hvilken betydning har det for igangsætningen af undervisningen at aktiviteterne foregår i to lokaler?

- Det skaber kæmpe forvirring blandt eleverne. De elever som godt kan lide at spille badminton og bordtennis vil fornemlig bare gå igang, men alle de andre elever ved tydeligvis ikke hvad de skal og foretager derfor bare fri leg. Man skal ikke have aktiviteter i to lokaler før man har sørget for at alle ved hvad de skal gå igang med. Derudover kræver det to lærere vil jeg mene før det kan lade sig gøre uden forvirring. 

Fodboldopvarmning:

Hvilken betydning har det for igangsætningen af undervisningen, at der er en stram lærerstyring?

- Alle børn har brug for faste strukturer og rammer. Derfor synes jeg det er en god ide med en stram lærerstyring. Dog i dette tilfælde så kan jeg godt føle lidt at det virker som en lærer der gør det samme hver time. Det er jeg meget imod. Eleverne skal vide hvad de må og ikke må, men indholdet skal ikke være det samme i hver time. 

Processer i undervisningen

Tennis:

Hvad betyder det for undervisningen at eleverne er spredt over et så stort areal?

- Det betyder at læreren ikke kan kommunikere til alle på samme tid. Jeg synes det er en god ide der ikke er så mange elever om hver tennisbane så de får noget ud af spillet, hvis ellers de var blevet lært op inden hvordan man spiller spillet. Udover det skal børnene først lære teknikken før man kan spille på den måde. Det hjælper ikke eleverne, tydeligvis, at blive rettet på løbende. Der går for meget spildtid. 

Og hvordan undgår man at elevernes færdighedsmæssige niveau ikke får en negativ indflydelse på elevernes engagement?
- Det er vigtigt at differentiere. Hvis der er en elev, eller et par stykker som er gode til tennis og spiller det i fritiden, synes jeg man skal benytte sig af det. Det er vigtigt at vi først får nogle grundteknikker på banen, og her kan de gode elever hjælpe læreren. Når man har fået det, så er det vigtigt de dygtige elever også kan blive udfordret lidt, evt. ved at spille med den anden hånd eller alene mod to andre osv. osv. 

Basketball:

Hvilken forståelse får eleverne af basketballspillet? Og hvordan bliver elevernes engagement mødt og udnyttet af læreren?

- Eleverne får ikke en særlig god forståelse af basketballspillet. De bliver kastet ind i det, og deres taknik lykkedes ikke særlig godt. Inden man spiller kamp er det vigtigt at få teknikken på plads først. Elevernes engagement bliver ikke mødt særlig godt af læreren. Man skal ikke begynde at drille eleverne når man kan fornemme deres aggressivitet. Hun udnytter det helt forkert, da hun bliver lagt ned på jorden. Det kan jo ikke være rigtigt.  

Afslutning af undervisningen

Håndbold: 

Hvad betyder det at læreren afslutter med ”Vi er færdige”?

- Det betyder at eleverne ved at nu stopper vi med at spille håndbold og alt der måtte være sket på banen skal lægges fra sig og de ved timen er slut og de skal gå i bad. Jeg mener dog at man godt kan sige det på en måde. Dog er det en konkret besked. 

Tennis:

Hvilken betydning for det videre forløb har lærerens afslutning på timen?

- Det gør måske at eleverne fremover ikke vil spørger. Det kan dog være svært hvis eleverne ikke har været vant til det siden de små klasser. Det er hvertfald forsøget værd, men han/hun skal nok gentage det, evt. først i næste time. 

Fodbold:

Hvad får eleverne ud af strækøvelserne? Og hvad fortæller denne afslutning eleverne?

- Udstrækning er en vigtig del til sidst i træningen. Lige at få pulsen ned og strække de muskler ud du har brugt, for at være mere smidig næste gang. (nogle mener det hjælper mod ømhed) Derfor er det ikke særlig godt de får en dårlig oplevelse med udtræk og at læreren virker ligeglad for udtræk, så tænker eleverne fornemlig næste gang, det var ligemeget. 

Flere dilemmaer i redskabsgymnastik

1. I 7 kl er indholdsområdet redskabsgymnastik/ redskabsaktiviteter. To lettere overvægtige drenge har store udfordringer i stationen med bomme og ringe. De har udfordringer med at løfte egen kropsvægt - hvad gør I som lærere?

Jeg ville hjælpe dem. Det er vigtigt, trods deres overvægt at de er med i undervisningen. Selvom de er overvægtige, er der sikkert også rigtig mange andre elever som heller ikke kan svinge sig rundt. Jeg ville få hjælp af en evt. mandlig idrætslærer. Hvis det ikke er tilfældet, ville jeg få hjælp af de andre elever. Det kan blive lidt grænseoverskridende hvis alle eleverne ser det, derfor vil jeg sætte dem sammen to og to. Og her ville jeg ikke sætte de to overvægtige sammen, men måske med en stærk dreng. 

2. I 5. Kl er indholdsområdet redskabsgymnastik/ redskabsaktiviteter. En elev stiller sig ved ribberne og viser utryghed ved især " spring over et redskab" hvad gør I som lærere?

Det er her vigtigt at eleverne føler sig trygge ved læreren. Når eleven gør det, så kan man som lærer gå og træde til, stille sig ved siden af og starte med at "hive" eleven over. Hjælpe ved at tage fat i armen, så ser de at det ikke er så farligt. Inden da ville jeg tage og sige til eleven de skal stille sig helt tæt op ad hesten og se det ikke er så farligt. 

3. I 2. Kl er indholdsområde redskabsaktiviteter og I observerer at en lille gruppe elever ( 3-5 elever) ikke er motorisk alderssvarende. Det viser sig især på rullemåtten, hvor det er meget svært for disse elever at lave forlænsrulle - hvad gør I som lærere?

Jeg ville som lærer sørger for en masse grundmotorik. Inden de forsætter med at lave forlæns rulle, ville jeg lade dem lære at trille rigtigt. Derefter ville jeg sætte mig ved siden af, og modtag rullen rigtigt. Så ville jeg sætte en måtte der er lidt skrå så de har lettere ved at komme ned. Evt. sætte en ærtepose på hagen af dem, så de husker at kigge på maven. 

Redskabsprofil

1  Forlæns rulle						x			Denne teknik fangede jeg rimelig hurtigt, efter jeg fik en til at bedømme mig
2  Håndstand						x			Jeg har aldrig kunne stå på hænder, og derfor en kæmpe succes for mig, da det lykkes! Jeg skal dog have en til at samle mine ben op på halvvejen, så massere plads til forbedring
3 Vejrmølle		x							Jeg kan ikke slå en vejrmølle, men prøvede at gøre et forsøg. Det er klart noget jeg gerne vil være bedre til!
4 Spring op på – og ned fra     redskab						x			Så længe vi ikke begiver os langt op i højder, så føler jeg også at denne kategori kan jeg beherske.
5 Spring over redskab m. afsæt     på springbræt				x					Her sprang vi over buk, hvilket heller aldrig har været min stærke side. Jeg turde ikke give mig 100% i tilløbet, og derfor tror jeg ikke det lykkes helt.
6 Armgang - bom			x						Jeg kunne godt gå få "skridt" hen af armbommen. Jeg ved hvis det var ribber man skulle gå hen af, så ville jeg kunne gå mere. Den tykke bom var svær at holde på.
7 Forlæns nedsving-bom				x					Det lykkes for mig at komme rundt, jeg synes dog det var lidt svært når man dårligt kunne nå jorden. Jeg havde derfor behov for en hjælpende hånd. Jeg ved fra da jeg var mindre at jeg godt kan selv med noget træning, det har jeg hvertfald gjort før.
	0	1	2	3	4	5	6	7	Bemærkninger

Her ses min redsskabsprofil i skema.

Redskabsgymnastik er ikke min stærke side, jeg befinder mig jo dagligt i gymnastik verden, så derfor er jeg også interesseret i at blive bedre i tingene. 

Jeg har små piger i rytme gymnastik, men de kan også mange springting, derfor føler jeg mig også forpligtet til at kende til den verden.

Jeg synes det hele er skide skægt, og rigtig spændende, min krop vil dog ikke alt det jeg godt kunne tænke mig ;-)

Dilemmaer i idræt

Generelt ved alle 4 elever, vil jeg ikke bruge tid på at sige imod disse 4 påstande.
Når det sker første gang, ville jeg ikke sige noget imod da det er en seddel fra forældrene. Jeg ville ikke sætte mig imod forældrene første gang.

Elev 1 - forkølelse er ikke en god undskyldning for at blive fritaget. Hvis det er så slemt, så må de være hjemme. På dagen ville den gå, fordi de har seddel med fra forældrene. Men fremover er det ikke en lovlig undskyldning.
Elev 2 - Det er en svær situation. Hvis det ikke er noget som sker hver gang, så kan det være rigtig vigtigt for barnet. Hvis det ikke er tit så kan det gå. Men man bliver nødt til tage en snak med forædrene.
Elev 3 - Menstration er heller ikke en undskyldning for ikke at deltage i undervisningen. Det er naturligt for alle pigerne at bløde i de ældre klasser. Og derfor kan man også godt gå i bad. Så den ville heller ikke gå på længere sigt.
Elev 4 - Ondt i hovedet er ikke en undskyldning for ikke at deltage. Det er en desværre en undskyldning som børn tit bruger. Det hjælper måske endda at røre sig istedet for at sidde og knage over en matematik opgave.


På lang sigt ville jeg holde et forældremøde hvor jeg ville fortælle reglerne hvordan jeg ser på deltagelsen i idræt.

Boldprofil

Boldspil er ikke min spids kompetence, men jeg har dog beskæftiget mig med nogle forskellige boldspil. Jeg har gået til volleyball, trods min mindre højde, spillede dog mest i forsvaret, da det var min kompetence der lå der. Udover det spiller jeg stadig badminton.
Jeg har prøvet andre boldspil, såsom håndbold og fodbold i en kort periode men det har ikke sagt mig så meget.

Trods det ikke er min favorit føler jeg stadig jeg forstår det taktiske i de fleste boldspil, og kan bidrage med det sociale.
Det tekniske afhænger af hvilken sport vi taler om, men jeg tror at hvis jeg øver mig nok, kan jeg også lære teknikken i de fleste boldspil.
Det følelsesmæssige har jeg intet problem med, selvfølgelig vil man helst vinde, men jeg kan sagtens være en god taber :-)

Selvom min egen kunnen af boldspil ikke er i top, er jeg til gengæld stor tilhænger af at følge med i fjernsynet. Jeg elsker at se de fleste sportsgrene og især boldspil. Så jeg kender til de fleste regler og kan byde ind med egne tanker og ideer til muligheder. Jeg vil også kunne forstå andre tanker.

Min træningstilstand er generel fin, ikke super god men heller ikke dårlig. Jeg styrketræner, men mest de problemer jeg har i knæ og ryg, så har ikke råstyrke i foreksempel et kast. Min kondition kunne være bedre, trods 7-8 timers idræt om ugen, er det ikke udelukkende konditionen som jeg træner. Men den er tilstedeværende ;-)

Idrætsbiografi

Idræts - fortid:

•  Hvilken idrætsoplevelse er den første du kan huske

• Det er svært at skelne mellem billeder og rigtige erindringer. Men jeg husker en opvisning i gymnastik, hvor vi skulle gå balance og lave kolbøtter, og bagefter var jeg sammen med mine veninder hvor vi fik en slikpose for at have gjort det så godt. 

•  Hvilke idrætsgrene har du prøvet

• Jeg startede til børne gymnastik, som det første, sammen med min mor, og derefter et par sæsoner alene med redskaber. Jeg gik derefter til svømning, for at lære at svømme. Så startede jeg til dans, som er den sportsgren jeg har været allermest glad for. Jeg har indimellem og efterfølgende i en kort periode prøvet håndbold og fodbold. Så har jeg spillet badminton i mange perioder i mit liv. Det sidste jeg har prøvet er volleyball, som jeg spillede en del år.

•  Hvilke idrætsgrene har du brugt mest tid på

• Jeg har brugt mest tid på min dans (5 år), badminton (7 år) og min volleyball (3-4 år)

•  Hvem har inspireret dig til at dyrke idræt

• Idræt har altid været en del af mit liv, så det har altid faldet naturligt at dyrke det. Men inspirationen til at forsætte har været at mine venner også har dyrket idræt. Det har givet en masse gode samtaler og energi til at forsætte og prøve nye ting.

Idræts – nutid:

•  Hvilken form for idræt dyrker du for tiden

• I øjeblikket spiller jeg badminton på ren hyggeplan 1 gang om ugen. Derudover dyrker jeg rytmisk gymnastik, hvor jeg har 2 hold jeg træner og går selv på et rytmisk hold. Så fitness træner jeg også cirka 1-2 gange om ugen,  mest styrketræning for at holde mine dårlige knæ og ryg i træning. 

•  Hvorfor denne form

• Gymnastikken giver mig rigtig meget i form af de piger jeg træner. At se nogle kan gå fra ikke at kunne så meget til at kunne noget, JEG lærer dem, er utrolig givende. Udover det så elsker jeg bare at bevæge mig til musik, og bliver hele tiden bedre!
• Badminton spiller jeg fordi jeg elsker det. Jeg hygger mig rigtig meget med det, og det er rigtig hyggeligt at spille mixdouble. Jeg er et badminton par med min far, så at bruge tid med ham også, er rigtig rart, efter man er flyttet hjemmefra. 

•  Hvor lang tid er du ca. idrætsaktiv om ugen

• Omkring 7 timer (4 timers gymnastik, 1 time badminton, 2 timers fitness)

Idræts – fremtid:

•  Hvordan forestiller du dig som aktiv idrætsudøver om 20 år

• Jeg forestiller mig selv blive ved med at være i min gymnastik forening, fordi det giver mig et godt pusterum, formentlig også i min fremtid, hvor man har en travl hverdag med børn og arbejde. 

Faget idræt i skolen:

•  Beskriv din bedste idrætsoplevelse i skolen

• Vi skulle spille hockey eller floorball. Jeg har altid været middelgod til de fleste sportsgrene, så jeg var aldrig den der blev valgt først, men heller ikke sidst. Da vi så var blevet inddelt i hold i den time, husker jeg at jeg scorede som den første, og alle på holdet kom og krammede mig og efterfølgende sagde jeg burde starte til sporten fordi de synes jeg var god. Det gav mig en kæmpe følelse af stolthed. 

•  Beskriv din værste idrætsoplevelse i skolen

• En gang jeg fik bolden i hovedet i en fodboldtime, og alle grinede selvom det gjorde rigtig ondt. 

•  Hvad husker du især om din idrætslærer i skolen

• Jeg husker en særlig lærer vi havde i en kort overgang. Hun hed Karina, og var ung og frisk. Havde rigtig mange gode ting med, som vi aldrig havde prøvet før. Hun gav den fuldt gas, og var altid mere svedig end os efter timen. Husker vi lavede en masse dans, måske derfor jeg særligt kunne lide hende.