tirsdag den 2. september 2014

Idrætsbiografi



Idræts - fortid:
•  Hvilken idrætsoplevelse er den første du kan huske

  • Det er svært at skelne mellem billeder og rigtige erindringer. Men jeg husker en opvisning i gymnastik, hvor vi skulle gå balance og lave kolbøtter, og bagefter var jeg sammen med mine veninder hvor vi fik en slikpose for at have gjort det så godt. 
•  Hvilke idrætsgrene har du prøvet
  • Jeg startede til børne gymnastik, som det første, sammen med min mor, og derefter et par sæsoner alene med redskaber. Jeg gik derefter til svømning, for at lære at svømme. Så startede jeg til dans, som er den sportsgren jeg har været allermest glad for. Jeg har indimellem og efterfølgende i en kort periode prøvet håndbold og fodbold. Så har jeg spillet badminton i mange perioder i mit liv. Det sidste jeg har prøvet er volleyball, som jeg spillede en del år.
•  Hvilke idrætsgrene har du brugt mest tid på

  • Jeg har brugt mest tid på min dans (5 år), badminton (7 år) og min volleyball (3-4 år)
•  Hvem har inspireret dig til at dyrke idræt
  • Idræt har altid været en del af mit liv, så det har altid faldet naturligt at dyrke det. Men inspirationen til at forsætte har været at mine venner også har dyrket idræt. Det har givet en masse gode samtaler og energi til at forsætte og prøve nye ting.
Idræts – nutid:
•  Hvilken form for idræt dyrker du for tiden
  • I øjeblikket spiller jeg badminton på ren hyggeplan 1 gang om ugen. Derudover dyrker jeg rytmisk gymnastik, hvor jeg har 2 hold jeg træner og går selv på et rytmisk hold. Så fitness træner jeg også cirka 1-2 gange om ugen,  mest styrketræning for at holde mine dårlige knæ og ryg i træning. 
•  Hvorfor denne form
  • Gymnastikken giver mig rigtig meget i form af de piger jeg træner. At se nogle kan gå fra ikke at kunne så meget til at kunne noget, JEG lærer dem, er utrolig givende. Udover det så elsker jeg bare at bevæge mig til musik, og bliver hele tiden bedre!
  • Badminton spiller jeg fordi jeg elsker det. Jeg hygger mig rigtig meget med det, og det er rigtig hyggeligt at spille mixdouble. Jeg er et badminton par med min far, så at bruge tid med ham også, er rigtig rart, efter man er flyttet hjemmefra. 
•  Hvor lang tid er du ca. idrætsaktiv om ugen
  • Omkring 7 timer (4 timers gymnastik, 1 time badminton, 2 timers fitness)
Idræts – fremtid:
•  Hvordan forestiller du dig som aktiv idrætsudøver om 20 år
  • Jeg forestiller mig selv blive ved med at være i min gymnastik forening, fordi det giver mig et godt pusterum, formentlig også i min fremtid, hvor man har en travl hverdag med børn og arbejde. 
Faget idræt i skolen:
•  Beskriv din bedste idrætsoplevelse i skolen
  • Vi skulle spille hockey eller floorball. Jeg har altid været middelgod til de fleste sportsgrene, så jeg var aldrig den der blev valgt først, men heller ikke sidst. Da vi så var blevet inddelt i hold i den time, husker jeg at jeg scorede som den første, og alle på holdet kom og krammede mig og efterfølgende sagde jeg burde starte til sporten fordi de synes jeg var god. Det gav mig en kæmpe følelse af stolthed. 
•  Beskriv din værste idrætsoplevelse i skolen
  • En gang jeg fik bolden i hovedet i en fodboldtime, og alle grinede selvom det gjorde rigtig ondt. 
•  Hvad husker du især om din idrætslærer i skolen
  • Jeg husker en særlig lærer vi havde i en kort overgang. Hun hed Karina, og var ung og frisk. Havde rigtig mange gode ting med, som vi aldrig havde prøvet før. Hun gav den fuldt gas, og var altid mere svedig end os efter timen. Husker vi lavede en masse dans, måske derfor jeg særligt kunne lide hende. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar